Jeg har en angst som aldrig før

af   Hans Christian Andersen


Jeg har en angst som aldrig før,
som stod jeg foran dødens dør
og måtte ind og styrte ned
i mørke og i ensomhed;
jeg drives frem med stormens hast,
oh Herre, Herre, hold mig fast!

Alt ondt i mig det kom fra mig,
hvad godt jeg gjorde kom fra dig;
de andres skyld jeg nok opskrev
men ej mit eget skyldnerbrev;
hvor har jeg for mig selv hver dag
besmykket godt min egen sag.

Jeg trædes skal af dødens hæl,
først da sig løfte kan min sjæl.
Læg fadervor som duens blad
mig på min tunge, gør mig glad.
Har jeg ej Gud, hvad har jeg da,
når hele verden falder fra!


* * *